Municipalities - Denmark - may they boycott?
Is it permissible for municipalities to boycott products from Israeli settlements in the West Bank?
Short article in "Jurainfo" - 6 December 2014 -
The Ministry for Economic Affairs and the Interior has given an answer to this question to the Parliament's Municipality Committee. According to principles for the division of responsibilities, municipalities are not allowed to concern themselves with foreign policy, which is a national responsibility. This is the point of departure. However, the Ministry has requested a response from the Ministry of Foreign Affairs, which states:
- The government and EU policy are in agreement that the Israeli settlements in the West Bank are a violation of international law. [i strid med folkeretten]
- The Parliament has expressed approval for the position that settlements should not be legitimized by Danish engagement. [ i en vedtagelse har udtalt støtte] [Decision V13, January 2014]
Therefore, the Ministry for Economic Affairs and the Interior has stated that a municipality is not forbidden to decide that it will not buy from Israeli settlements in the West Bank, because a boycott would harmonize with the Parliament's position.
Therefore, the Ministry for Economic Affairs and the Interior has stated that a municipality is not forbidden to decide that it will not buy from Israeli settlements in the West Bank, because a boycott would harmonize with the Parliament's position.
Source: http://www.jurainfo.dk/maa-kommuner-boykotte-varer-fra-israelske-bosaettelser-paa-vestbredden/ -
My note: There are actually TWO questions whose answers are being used as the basis for promoting municipal boycott and divestment. The full answer to both questions is shown in Danish after the Danish text of the article.
********************************************************************
Original Danish text of the article from Jurainfo:
Må kommuner boykotte varer fra israelske bosættelser på vestbredden?
Horten d. 06/12/2014 ... http://www.jurainfo.dk/maa-kommuner-boykotte-varer-fra-israelske-bosaettelser-paa-vestbredden/
Det har Økonomi- og Indenrigsministeriet taget stilling til i et svar til Folketingets Kommunaludvalg. Efter det såkaldte opgavefordelingsprincip kan kommuner ikke varetage udenrigspolitiske hensyn, da udenrigspolitik er en statslig opgave. Det udgangspunkt bekræfter ministeriet. Ministeriet har dog indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der oplyser, dels at det er regeringens og EU’s politik, at de israelske bosættelser på Vestbredden er i strid med folkeretten, og dels at Folketinget i en vedtagelse har udtalt støtte til, at bosættelserne ikke legitimeres gennem danske engagementer. På den baggrund udtaler Økonomi- og Indenrigsministeriet, at en kommune ikke er afskåret fra at beslutte, at de ikke vil indkøbe varer fra israelske bosættelser på Vestbredden, da en sådan boykot vil være i overensstemmelse med Folketingets vedtagelse.
Det har Økonomi- og Indenrigsministeriet taget stilling til i et svar til Folketingets Kommunaludvalg. Efter det såkaldte opgavefordelingsprincip kan kommuner ikke varetage udenrigspolitiske hensyn, da udenrigspolitik er en statslig opgave. Det udgangspunkt bekræfter ministeriet. Ministeriet har dog indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der oplyser, dels at det er regeringens og EU’s politik, at de israelske bosættelser på Vestbredden er i strid med folkeretten, og dels at Folketinget i en vedtagelse har udtalt støtte til, at bosættelserne ikke legitimeres gennem danske engagementer. På den baggrund udtaler Økonomi- og Indenrigsministeriet, at en kommune ikke er afskåret fra at beslutte, at de ikke vil indkøbe varer fra israelske bosættelser på Vestbredden, da en sådan boykot vil være i overensstemmelse med Folketingets vedtagelse.
Full text of answer from the Minister of Economic Affairs and the Interior ("Question 16" in Sagsnr 2014-20484)
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/kou/spm/16/svar/1175798/1426586.pdf or
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/kou/spm/16/svar/1175798/1426586/index.htm
Sagsnr. 2014 - 20484
Doknr. 183706
Dato 26-11-2014 [question asked 29 October]
Kommunaludvalget 2014-15
KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 - Offentligt
Also copied
2014-15 (1. samling)
EUU, Alm. del, Bilag 147
2. december 2014
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/kou/spm/16/svar/1175798/1426586/index.htm
Sagsnr. 2014 - 20484
Doknr. 183706
Dato 26-11-2014 [question asked 29 October]
Kommunaludvalget 2014-15
KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16 - Offentligt
Also copied
2014-15 (1. samling)
EUU, Alm. del, Bilag 147
2. december 2014
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune må vælge at boykotte varer fra besatte områder på Vestbredden?”
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende
udtalelse fra Udenrigsministeriet:
”Regeringens og EU’s politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er som bekendt, at de er i strid med folkeretten. Og at de udgør en stor forhindring for en fredsløsning mellem Palæstina og Israel. EU fører derfor en klar politik om, at aftaler mellem EU og Israel ikke må finde anvendelse i områderne, som Israel besatte i 1967 – dvs. bl.a. de nuværende bosættelser. Dette gælder også for bilaterale aftaler mellem Israel og EU’s medlemslande.
Danmark har sammen med en lang række EU-lande i juli 2014 offentliggjort en vejledning til EU-borgere og virksomheder, der gør opmærksom på de risici, der knytter sig til økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelserne. Og det omdømmetab, som virksomheder risikerer ved sådanne aktiviteter.
http://um.dk/da/eksportraadet/markeder/markedsnyheder/newsdisplaypage/?newsID=5E152FBB-4D71-4045-BEA5-D9438B0C1E67
Som det fremgår, er der ikke tale om boykot af israelske produkter. Regeringen fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Heri ligger også, at regeringen ikke træffer de konkrete beslutninger for danske virksomheder eller andre vedrørende deres eventuelle engagementer med israelske bosættelser.
I den forbindelse henvises også til Folketingets Vedtagelse V13 fra januar 2014:
http://www.ft.dk/samling/20131/vedtagelse/V13/index.htm.” I den omhandlede Vedtagelse V 13 Om EU, Israel og Vestbredden, som blev vedtaget af Folketinget den 23. januar 2014, er blandt andet anført følgende: ”Folketinget udtaler sin støtte til de aktuelle fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina om en tostatsløsning. .. Samtidig udtaler Folketinget sin støtte til
- …
- At israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller gennem danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder.”
Som omtalt i mit svar af dags dato på Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål nr.
15 indebærer en beslutning om ikke at købe varer m.v. med den begrundelse, at de er
produceret i et land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner,
efter ministeriets opfattelse en udenrigspolitisk stillingtagen. Efter ministeriets praksis
er en sådan udenrigspolitisk stillingtagen ikke en kommunal opgave. Henset til, at kommunerne på dette område handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, Folketinget er fremkommet med gennem sin vedtagelse af V 13, kan det imidlertid efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden.
Svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende
udtalelse fra Udenrigsministeriet:
”Regeringens og EU’s politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er som bekendt, at de er i strid med folkeretten. Og at de udgør en stor forhindring for en fredsløsning mellem Palæstina og Israel. EU fører derfor en klar politik om, at aftaler mellem EU og Israel ikke må finde anvendelse i områderne, som Israel besatte i 1967 – dvs. bl.a. de nuværende bosættelser. Dette gælder også for bilaterale aftaler mellem Israel og EU’s medlemslande.
Danmark har sammen med en lang række EU-lande i juli 2014 offentliggjort en vejledning til EU-borgere og virksomheder, der gør opmærksom på de risici, der knytter sig til økonomiske og finansielle aktiviteter i bosættelserne. Og det omdømmetab, som virksomheder risikerer ved sådanne aktiviteter.
http://um.dk/da/eksportraadet/markeder/markedsnyheder/newsdisplaypage/?newsID=5E152FBB-4D71-4045-BEA5-D9438B0C1E67
Som det fremgår, er der ikke tale om boykot af israelske produkter. Regeringen fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Heri ligger også, at regeringen ikke træffer de konkrete beslutninger for danske virksomheder eller andre vedrørende deres eventuelle engagementer med israelske bosættelser.
I den forbindelse henvises også til Folketingets Vedtagelse V13 fra januar 2014:
http://www.ft.dk/samling/20131/vedtagelse/V13/index.htm.” I den omhandlede Vedtagelse V 13 Om EU, Israel og Vestbredden, som blev vedtaget af Folketinget den 23. januar 2014, er blandt andet anført følgende: ”Folketinget udtaler sin støtte til de aktuelle fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina om en tostatsløsning. .. Samtidig udtaler Folketinget sin støtte til
- …
- At israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller gennem danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder.”
Som omtalt i mit svar af dags dato på Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål nr.
15 indebærer en beslutning om ikke at købe varer m.v. med den begrundelse, at de er
produceret i et land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner,
efter ministeriets opfattelse en udenrigspolitisk stillingtagen. Efter ministeriets praksis
er en sådan udenrigspolitisk stillingtagen ikke en kommunal opgave. Henset til, at kommunerne på dette område handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, Folketinget er fremkommet med gennem sin vedtagelse af V 13, kan det imidlertid efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden.
Here is question 15, to which the above answer refers:
Sagsnr.2014 - 20484
Doknr. 182713 Dato
26-11-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 29. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommuner kan fremme en etisk indkøbspolitik, og hvordan kommuner i forbindelse med indkøb skal forholde sig til lande, som overtræder internationale konventioner og FN resolutioner?”
Svar:
Jeg kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at det antages, at kommuner med hjemmel
i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler, har en almindelig adgang til at forsyne sig selv
med varer og tjenesteydelser til brug for varetagelse af kommunale opgaver.
Det antages i ministeriets praksis, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler i deres indkøbspolitik kan fastsætte, at de ønsker at leve op til internationale anerkendte standarder og principper om samfundsansvar. En kommune kan således fastsætte, at indkøbspolitikken skal leve op til en række forskellige hensyn, som anses for generelt anerkendelsesværdige i samfundet, herunder sikring af ordentlige arbejdsvilkår, rimelige sociale forhold, overholdelse af menneskerettigheder, en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion mv.
Det antages endvidere efter kommunalfuldmagtsregler, at det ikke er en kommunal
opgave at fremsætte udenrigspolitiske udtalelser eller meningstilkendegivelser. En
beslutning om ikke at købe varer m.v. med den begrundelse, at de er produceret i et
land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner, indebærer efter
ministeriets opfattelse en udenrigspolitisk stillingtagen.
Jeg kan endvidere henvise til hjemmesiden "Den ansvarlige indkøber", som hjælper
offentlige indkøbere, herunder kommuner, med at stille krav om ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb. Se http://csr-indkob.dk/.
For så vidt angår en kommunes mulighed for i sin indkøbspolitik at lægge vægt på, at
en vare er produceret i de besatte områder på Vestbredden, henvises til mit svar af
dags dato på Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål nr. 16.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Doknr. 182713 Dato
26-11-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 29. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommuner kan fremme en etisk indkøbspolitik, og hvordan kommuner i forbindelse med indkøb skal forholde sig til lande, som overtræder internationale konventioner og FN resolutioner?”
Svar:
Jeg kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at det antages, at kommuner med hjemmel
i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler, har en almindelig adgang til at forsyne sig selv
med varer og tjenesteydelser til brug for varetagelse af kommunale opgaver.
Det antages i ministeriets praksis, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler i deres indkøbspolitik kan fastsætte, at de ønsker at leve op til internationale anerkendte standarder og principper om samfundsansvar. En kommune kan således fastsætte, at indkøbspolitikken skal leve op til en række forskellige hensyn, som anses for generelt anerkendelsesværdige i samfundet, herunder sikring af ordentlige arbejdsvilkår, rimelige sociale forhold, overholdelse af menneskerettigheder, en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion mv.
Det antages endvidere efter kommunalfuldmagtsregler, at det ikke er en kommunal
opgave at fremsætte udenrigspolitiske udtalelser eller meningstilkendegivelser. En
beslutning om ikke at købe varer m.v. med den begrundelse, at de er produceret i et
land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner, indebærer efter
ministeriets opfattelse en udenrigspolitisk stillingtagen.
Jeg kan endvidere henvise til hjemmesiden "Den ansvarlige indkøber", som hjælper
offentlige indkøbere, herunder kommuner, med at stille krav om ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb. Se http://csr-indkob.dk/.
For så vidt angår en kommunes mulighed for i sin indkøbspolitik at lægge vægt på, at
en vare er produceret i de besatte områder på Vestbredden, henvises til mit svar af
dags dato på Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål nr. 16.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard